Ny som leder eller selvstændig

Styrket og afklaret med dig selv i bevægelsen fra kollega til leder

håndtering af frustartioner og konflikter

Fra selv at skabe resultater til at skabe gennem andre

fortrolig med MUS-samtaler, møder, opgaver og prioriteringer

Bliv styrket og fortrolig med dig selv som ny leder uden at miste din integritet
Hvad enten du er rekrutteret indefra, udefra eller har startet egen virksomhed, er det første lederjob ofte præget af usikkerhed, forvirring samt høje og til tider uklare forventninger.

Det kan være svært at finde sig til rette, kommunikere og skabe gennemslagskraft på en naturlig, konstruktiv og autentisk måde. Det føles ofte ensomt i den nye rolle, ikke mindst hvis du er blevet leder for tidligere kolleger og har været vant til sociale og fortrolige relationer blandt dine kolleger.

Måske oplever du, at du arbejder alt for meget, og at det kan være svært at slippe gamle opgaver, at prioritere niveauet i opgaverne og ikke mindst at prioritere din egen tid? 

At motivere og skabe resultater gennem andre, kan efterlade en følelse af ikke selv at præstere. Især hvis du tidligere har vundet anerkendelse gennem din faglighed og dine resultater.  

Som ny leder er det vigtigt, du erkender, at det tager tid at lande i din nye rolle, at blive helt fortrolig med ledelse og finder nye måder at få anerkendelse. Men også at du får den nødvendige coaching og sparring, så du kommer godt fra start og udvikler en bevidsthed om dine svagheder og styrker. 

Gennem forløbet har jeg fået redskaber til at prioritere og til at træffe de rette beslutninger omkring min forretning og mit fremtidige setup. Det betyder, at jeg i dag står meget stærkere i forhold til at håndtere løbende udfordringer og til at nå mine mål.
— Stifter og ejer af Fuhr Studio, København

I et fortroligt coaching- og rådgivningsforløb hos mig får du hjælp til at lande godt i din nye rolle. Du får hjælp til at blive fortrolig med dine styrker og svagheder. Hjælp til at skabe gunstige rammer for dig selv ud fra de vilkår, du har, så du kan styrke og udvikle din egen ledelses-, motivations- og kommunikationsstil. Læs mere om Thelma og om hjælp til at styrke samarbejde og kommunikation i dit team

Herudover kan jeg helt konkret hjælpe dig med at forberede medarbejderudviklingssamtaler(MUS); effektive og involverende møder; udforme stillingsbeskrivelser, rekrutteringer og med at prioritere din tid effektivt.

Vi tager afsæt i dine udfordringer og ofte arbejder vi blandt andet med:

  • Dine egne forventninger til dig selv som leder
  • I hvor høj grad er du autoriseret nedefra, oppefra og indefra. Det vil sige, i hvor høj grad er du forventnings afstemt?
  • Hvordan sikrer du følgeskab fra medarbejdere, egen leder, kolleger og samarbejdspartnere. Og ikke mindst dig selv. 
  • Din tillid til dig selv som leder og din tillid til andre.
  • Konflikter og din evne til at være i og håndtere konflikter
  • Din kommunikationsstil og hvordan du bedst kommer til udtryk  
  • Motivation, nysgerrighed, involvering og om at skabe resultater gennem andre
  • Det der stjæler din energi og dræner dig, og hvordan du bedst lader op
  • Hvordan du prioriterer din tid i dag, og hvordan du gerne vil bruge din tid effektivt
  • Hjælp til MUS, effektive møder, klare mål og fællesskab i din afdeling

Det er muligt at tilkøbe en DISC, JTI eller Insights Discovery profil, som afsæt for forløbet. Har du allerede en personprofil, som du arbejder med, tager vi afsæt i den, du har og bruger. 

Jeg tilbyder coaching sessioner hos dig eller i lokaler på indre Frederiksberg. Du kan købe enkelte timer eller klippekort.