Samtaleterapi
Det handler om at få det bedre

 hjælp til at håndtere konfliktfyldte og komplicerede relationer  

Styrk dit selvværd, lær at sætte grænser og bevare din integritet

Bryd vaner og handlinger der ikke længere gavner dig

Kom kærligt og styrket gennem livskriser, angst og sorg

Få hjælp til at håndtere svære eller fastlåse situationer
Oplever du gentagne fastlåste situationer, problemer eller konflikter i relationen med andre i familien, blandt venner eller på arbejdet? Har du svært ved at sætte grænser og sige fra samt mærke og udtrykke egne følelser og behov?

Føler du dig ofte misforstået, trist og ensom med dine problemer? Er det som om, du har mistet kontakten
til dig selv, og som om du ikke helt forstår dine egne handlinger og reaktioner?

Det er ofte i relationen med andre, at vi oplever de største udfordringer. Det kan være i familien, blandt venner eller på arbejdet. Men det kan også være i forbindelse med små og store forandringer, kriser, ulykker og død.

Udover sorgen kan det at miste en nær ven eller familie  åbne en eksistentiel krise og proces i dit liv.
Eller du kan blive overvældet af følelser, du ikke forstår, når du selv bliver forælder, eller når børnene
flytter hjemmefra. Men også ændringer på arbejdet eller ændringer i dig selv kan vække uforklarlige
følelser, reaktioner eller tvivl om dig selv og din situation. Ligesom du kan opleve, at dit liv ikke længere virker
eller fungerer, som du ønsker, det skal. Du forstår ikke, hvorfor du gør eller ikke gør, som du gør.

Thelma lytter, spørger, undres, rummer – og efterlader mig aldrig alene. Hun bærer mig, respektfuldt og helt uden fordomme, mens jeg søger svarene i mig selv. Hun forstår, intuitivt og professionelt, hvilke dynamikker der er på spil mellem mennesker, og er en utrolig tillidsvækkende faglig sparringspartner og menneske klog vejleder. Jeg har benyttet Thelma i mange år, både privat og professionelt
— kvinde, København

Det er min erfaring, at når vi står midt i en krise eller konflikt, har vi en tendens til hovedsageligt at føle os fastlåste,
eller vi bliver bebrejdende over for andre eller os selv. Der er altid en grund til, at vi gør, som vi gør. Vi gør det enten for at undgå ubehag eller opnå behag. Måden vi gør det på har engang været virksom for os. På et tidspunkt kan vi så opleve, at det ikke virker hensigtsmæssigt længere, og at vi ønsker forandring, uden vi ved hvordan. 

Sammen med mig lærer du at forstå dig selv og dine følelser, så du kan bruge dem konstruktivt og finde ind til det, der er vigtig for dig. Du får hjælp til at bryde uhensigtsmæssige mønstre, skabe bedre relationer og komme styrket gennem dine udfordringer.

    Thelma har støttet og hjulpet mig adskillige gange, hvor jeg har været udfordret af modstand i livet. Thelma formår med sin skarpe indsigt i relationer mellem mennesker og sit enestående nærvær at være både støttende og udfordrende i samtalen.
    Thelma er ægte interesseret og lytter meget fordomsfrit og åbent for at forstå. Hun dømmer aldrig nogen, og er altid nysgerrig på alle involverede parters mulige motiver, gode intentioner og perspektiver. “
    — Gitte, Charlottenlund

    Kan du genkende dig selv?

    Mange af de mænd og kvinder, der henvender sig til mig, kommer blandt andet, når de står i svære situationer som:

    • Mistet kontakten til sig selv, sine følelser og egne værdier
    • Tvivl om de lever det liv, de ønsker
    • Oplever de samme udfordringer igen og igen uden at vide hvad de kan gøre anderledes
    • Skilsmisse eller krise i parforholdet
    • Mistet arbejdet eller andre store forandringer
    • Konflikter og svære relationer
    • Sorg i forbindelse med dødsfald eller adskillelse

    Jeg bruger min empati og intuition til at skabe tillid, min tålmodighed er stor samtidig med, at jeg holder fokus på det, du gerne vil arbejde med. Læs mere om Thelma